onsdag den 25. juli 2007
Pragtfuuuuld (eller Folk der er cool - Part 2)
Her i agurketiden lader det til at gud og hvermand har en mening om baronessen på Valdemar Slot. Caroline Fleming har selv valgt at blive filmet og få sit liv udstillet i TV2-programmet, som et led i en markedsføringsstrategi, der skal åbne folks øjne for det smukke sydfynske gods. Og derfor må hun naturligvis tage de hug der giver med oprejst pande. Men når folk kritiserer alt fra hendes affekterede måde at udtale ord på, eller himler op om at hun har hele 2 barnepiger, så er det sgu svært ikke at råbe lidt på Jante.
Jeg synes det er fedt at se, at selvom man er født med en guldske i røven, så kan man sagtens have humor og selvironi og også være taknemmelig for det liv man har. Hertil kommer en fuldstændig usnobbet tilgang til livet generelt. Jeg synes hun er herlig :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar