onsdag den 29. august 2007

Ikke så skidesmart

Altså, jeg skal jo starte på mit suppleringsfag imorgen.
Hvilket betyder jeg skal møde 54 spritnye personer jeg aldrig har mødt før, så vil man jo godt lige gøre et bare nogenlunde førstehåndsindtryk.
At jeg selvfølgelig har fået en giga bumme lige midt på kinden er så hvad det er. Den kan forhåbentligt skjules med en ordentlig klat concealer.
Men at dummernikken her (ja mig) vælger at servere græsk farsbrød MED hvidløg, rissalat MED hvidløg og tzaziki MED hvidløg til aftensmad idag, er sgu da ikk' for kløgtigt.
Total selvforskyldt hvis jeg fremover bliver kendt som hende-med-bumser-som-at-der-stinker-som-et-tyrkisk-bordel, blandt mine kommende medstuderende.
Må forsøge at camouflere dunsten af hvidløgsånde med rigelige mængder tyggegummi og parfume, men det kan godt være sidstnævnte ingrediens alligevel henleder folks tanker på et tyrkisk bordel?

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er jo nok for sent, at give dig oplysningen nu, men det er vist noget med, at persille kan tage lugten.

Brigitte sagde ...

Jaa...men lå desværre ikke inde med noget. Overlevede dog ved en combo af kaffe, tyggegummi og halspastiller, og håber også min sidemand gjorde :-)