søndag den 15. november 2009

Die Päpstin

Jeg elsker jo at læse skønlitteratur som afslapning - det er min lille oase i en hverdag fyldt med kildekritiske problemstillinger, underlige teorier, metodeteknik og andet nørdet akademiker-pjat.
Jeg er dog alligevel en smule farvet af mit fag, så det er tit et historisk romanforlæg der ryger med hjem fra biblioteket.
Lige nu er jeg ved at læse bogen "Pave Johanne" af Donna W. Cross, fra 1996, som bygger på myten om at der engang har eksisteret en kvindelig pave.

Hvis du er til bøger om middelalderen og elsker fx. Ken Folletts bøger "Jordens søjler" og "Uendelige verden", så er denne også et must-read.


Tilfældigvis fandt jeg ud af at der netop er blevet lavet en film over bogen, den er godt nok på tysk (sært nok, eftersom romanen tager udgangspunkt i Frankerriget og Rom - og forfatteren er amerikaner?) men med selveste Johanna Wokalek i hovedrollen, det var hende der gjorde det noget så fremragende og overbevisende som Gudrun Ensslin i "Baader-Meinhof Komplex".
I andre bærende roller ses bl.a John Goodman og David Wenham (Faramir i "Ringenes Herre"-triologien)

Filmen havde premiere d. 22 oktober, men jeg kan ikke rigtig finde oplysninger om hvorvidt den kommer i biograferne herhjemme, eller direkte på dvd senere? Traileren til filmen ser ret lovende ud

2 kommentarer:

Sophia Maria sagde ...

Godt tip, den ryger helt sikkert på min læseliste!

Brigitte sagde ...

Jeg blev færdig med den igår,den er rigtig god :-)