"Nej nu skal du altså blive her"

Ihhh hvor er det bare svært at holde styr på Felix efter han har lært at kravle, han er overalt! Så var vi til Stella Polaris lørdag, jeg havde pakket tæppe, legetøj og leverpostej en mas og havde set frem til afslapning og hyggelig chill-out lounge musik i Vennelystparken, som vel nærmest er vores baghave. Men der havde jeg da sørme nok lige forregnet mig temmelig meget. For Felix havde bestemt ikke tænkt sig at holde sig indenfor tæppets begrænsede ene kvadratmeter. Han kravlede med fuld fart rundt, hen til fremmede folk, hvor jeg, pinlig berørt måtte hente ham. Hen til en lille pige og sige hej, ud i jord. Godt beskidt blev han. Efter en halv time, med alt andet end afslapning fik jeg altså nok og vi tog hjem.

Nogenlunde samme scenarie gentog sig søndag, vi skulle til barnedåb hos Mais dejlige lille Nutella, som fra nu af lystrer det mere borgelige navn Lærke. Jeg havde den store ære at skulle stå fadder, så det var Rune der måtte styre den lille bandit. Lad os bare nøjes med at sige at, det ikke var gudstjeneste Felix så mest af. Efter den kirkelige handling skulle vi til kaffe og kage i Mais mors have, og her havde Felix også mere end travlt med at undersøge alt ting, og helst kravle så langt væk som muligt. Men bedårende er han jo og alle synes han er sådan en sød dreng. Hvilket jo smelter mit moderhjerte at få at vide. Mit gudmoderhjerte smeltede også da Lærke Nutella stak mig et stort dejligt tandløst smil og et lille grin, som afskedssalut :-) Jeg elsker babyer.