søndag den 21. oktober 2007

Samtalebøger

Jeg burde nok ikke udtale mig om det her emne, da jeg ikke har læst en eneste af dem.
Men altså, jeg fatter ikke de der samtalebøger og hvorfor de er så populære?
Personligt kan jeg hverken se det interessante i hvad Johannes Møllehave og Benny Andersen har til fælles eller Søren Pind og Søren Krarup ditto.
Det virker kunstigt og opstyltet at to personager der ikke umiddelbart har de store fælles referencerammer, bliver sat sammen og skal diskutere liv og død og gule ærter, eller hvad de nu samtaler om.
Men som sagt, så burde jeg nok ikke blande mig, når jeg nu ikke har læst noget, indenfor denne nye genre.
Vi har nok næppe set den sidste af slagsen, for der er åbenbart penge i lortet.

3 kommentarer:

Mona sagde ...

Det har jeg aldrig tænkt videre over. Hvis emnet er interessant kan det være en fin måde at kommunikere et budskab ud. Altså jeg tænker: Hvis to personligheder satte sig ned og skrev om et eller andet emne på normal vis, så ville man ikke kunne skelne den enes holdning fra den anden. Det afklares på denne måde.

Jeg har kun afprøvet en samtalebog - og det gik skidt. Det var samtaler mellem Naser Khader og hende den lyshårede præst med krøller (ja, jeg kan ski ikke huske navnet). Jeg kom ikke særlig langt - men nåede at blive sur på NK et par gange.

Lidt hen af i samme genre, så har jeg lige genlæst "Michael Laudrups tænder" af Maise Njor og Camilla Storkmann....det er superherlig! Det er godt nok emailudveksling og har ikke et bestemt emne for øje. Læs den...hvis du ikke allerede har været der.

Brigitte sagde ...

Kathrine Lilleør?
Jeg har ikke læst Michael Laudrups tænder af samme grund, men nu har jeg efterhånden hørt så meget godt om den, at jeg hellere snart må få den læst.

Mona sagde ...

Ja, Katrine Lilleør..det er det hun hedder. :D


Altså Michael Laudrups tænder er helt noget for sig. Altså det er ikke en normal samtalebog.

Det er fantastisk sjov og dejlig befriende.

Læs den, læs den....