Viser opslag med etiketten Mig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mig. Vis alle opslag

torsdag den 11. marts 2010

Atter lakket til..

Ikke de bedste billeder,men jeg er blevet så begejstret for Essie's lakker, at jeg måtte have mig nogle flere. Denne hedder "Innocent" og er i en svag rosa farve, den bliver et hit til sommerbrune hænder.

Idag var jeg i biografen med søde og stilede Charlotte, vi så "Alice in Wonderland" med grimme 3D-briller på, drak kaffe, og smuttede naturligvis forbi et par highstreet-butikker, hvor Charlotte fik lokket mig i fordærv, selvom jeg forinden havde svoret jeg ikke skulle shoppe mere denne måned, tsk tsk!
Jeg købte et par Acne-ish shorts i H&M, som efter nærmere overvejelser nok ryger retur, og en grøn skjorte til bare 80 kr, som sidder ret godt, den fås i flere farver i online-shoppen, så den må jeg også have mig i sort og blå.


tirsdag den 2. marts 2010

Forårsfornemmelser

Hurra! Jeg vågnede her til morgen ved at solens stråler skinnede igennem persiennerne, og straks fik jeg forårsfornemmelser, mere skulle der ikke til haha :)

Jeg længes mod lyse lune sommeraftener, bare tæer i sandalerne og florlette flagrende kjoler - Jeg vil gerne snart gå klædt ligesom Dree Hemingway i denne H&M editorial...

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Se flere billeder her

fredag den 26. februar 2010

Nada


Inspirationen har forladt mig. Jeg har simpelthen intet at berette om pt. Ingen nye køb, ingen nye cravings (udover forår og flere tattoos) Og godt det samme for jeg er ved at få kvalme over eget og andres forbrug og latterlige købemani. Jeg skal så absolut ingenting denne weekend, og jeg kan ikke finde ud af om det er lige hvad jeg trænger til eller om det lyder som en pikke-kedelig weekend.
Nok brok herfra, god weekend til jer andre!

tirsdag den 16. februar 2010

Pøller


Vi er blevet tildelt nye læsepladser på uni og personen der havde min nye plads har ikke ryddet sit bord endnu, så idag var jeg mere eller mindre tvunget til at blive hjemme og foregive at skrive speciale...som det fremgår af billedet fik jeg både bagt pølsehorn og surfet en skidemasse blogs, og skrevet meget lidt...suk. Jeg vil have min plads NU - move over Heino!

onsdag den 10. februar 2010

100210

Tja, mine redigeringsevner lader noget tilbage at ønske, men her dagens outfit - yndlingsskjorten fra Zara, sorte jeans, Topshop nitte-boots og en Gina Tricot cardigan


Jeg var i biografen idag, for at se Mel Gibson-filmen Edge of Darkness, og det var da ok action-underholdning, men der er ingen grund til at smide 70 kr efter den, vent til den kommer på dvd ;-)
Jeg fik også shoppet lidt udsalgs-gejl i Gina Tricot og så bagte jeg da også lige fastelavnsboller idag. Overspringshandlinger much?

tirsdag den 2. februar 2010

Min aften

Vanilleis med knuste oreos (efter inspiration fra Line Sofie) og det allernyeste afsnit af Desperate Housewives via surfthechannel.com...

tirsdag den 19. januar 2010

Et lille pip..

Jeg skriver opgave og har deadline imorgen, jeg har pikketravlt og VED det her blir' en all-nighter....argh.
Men man skal jo også passe sine overspringshandlinger ind imellem (jeg bagte franskbrød kl.22 igår!?!) og til dem der altid hungrer efter nye af slagsen at kaste sig over, kan jeg varmt anbefale browser-spillene Popmundo og Travian - jeg fandt også tid i mit hårdt pressede program til at opdatere den lille boks ude til højre -> der hedder "om mig" - nå, nok snak, tilbage til bøgerne med mig,

God aften derude!


tirsdag den 29. december 2009

...Også en glædelig bagjul og alt det der

Jeg er omsider hjemvendt til det århusianske efter at have været på opfedningskur hos hhv. forældre og svigerforældre julen over. Godt man var så smart at tabe sig 3 kilo inden jul, så var der plads til julemaden, for jeg gider sgu ikke at spare på noget dér - når det for en gangs skyld er helt legitimt at æde igennem (og det er det åbenbart kun til jul og når man er gravid) så skal det eddermamme også udnyttes.
Fornuftigt nok var der en Acne wham-kjole blandt julegaverne og jeg skal lige love for man kan putte sig i sådan en, personligt lignede jeg et telt a la Luna, så den skal jeg i Magadulle og have byttet til en mindre størrelse, eller evt. til noget helt andet - Gad vide om de har startet udsalg?

Støy Munkholm har startet udsalg med bl.a 40 % på lidt Acne, så der skal jeg et smut forbi, og jeg skal også i Monki og hapse en kjole til Ditte.

God udsalgsjagt derude!

onsdag den 16. december 2009

Se se se i nat er faldet sne


Jeg er ganske givet næppe den første eller den sidste med et sne-relateret indlæg i blogland idag, men at stå op til et snedækket urbant landskab vækker altså den barnlige begejstring i mig - og så ovenikøbet på en fridag( eller, jeg skal forestille at skrive opg. men altså...) - Så senere skal jeg i Fætter BR og købe en slæde sammen med min søn og var der nogen der sagde varm kakao?

Udsigten fra soveværelset

søndag den 13. december 2009

Weekend


Faldt lige over dette meget sigende billede hos geniale Fuck you very much - Jeg skulle også have været til klimademo igår, men min søn blev desværre syg og havde feber, så vi måtte blive hjemme. Det var såmænd også meget hyggeligt at gå og hygge om det lille pus, spise æbleskiver, se Ramasjang og Far til fire film. Jeg fik da også købt en enkelt julegave igår (1 down - A million to go) og i det mindste åbnet for word-dokumentet og forfattet et par linier på en opgave.
Endte med at falde i søvn på sofaen til Barnaby,så festligt er mit liv pt. haha.

tirsdag den 8. december 2009

To face unafraid...

Bloggen forsømmes pt. I am sorry.
Sådan er det når det virkelige liv pludselig fyldes med ting der skal gøres, og jeg jo er den dovne type der altid udsætter det der skal gøres til sidste øjeblik. Jeg skal ikke trætte jer med de kedelige detaljer, men som så mange andre så er min december også spækket med eksamensforberedelse, suk. Heller ikke videre smart at jeg så har valgt at arbejde 35 timer i samme uge som jeg har deadlines og vejledningssamtaler, røv og nøgler, men julegaverne betaler jo ikke sig selv..
Jeg har nu ikke fået købt en eneste julegave endnu, og jeg aner ærligt talt heller ikke hvornår det skal gøres, men jeg håber da julestemningen vil indfinde sig på et tidspunkt (jeg spiser ihvertfald pebernødder og brændte mandler i rigelige mængder til at retfærdiggøre det!)

Min yndlings-julesang er klassikeren Winter Wonderland, og jeg har her fundet den på youtube i en version med poetiske A Fine Frenzy

torsdag den 26. november 2009

As promised....

Billeder af mine 2 tattoos - Den i nakken forestiller et snefnug/iskrystal og det er et motiv som jeg altid har været begejstret for, og så kan jeg godt lide tanken om at ikke to snefnug er ens (mon der er nogen der har talt dem? :-D), og at den på den måde symboliserer noget unikt.
Jeg fik den lavet i blå da jeg synes sort ville blive for "hårdt", og den ser altså ikke heeeelt så stor ud irl som på billedet.
Den anden tattoo er der næppe noget særligt unikt ved, det er en stjerne som så mange andre også har, min er bare rød, og det giver den jo også en lidt anden betydning ;-)




lørdag den 21. november 2009

Nej.

Hvor doven er det o.k at være?
Jeg har nu siddet med røven placeret i sofaen i præcis 2 timer og 45 min.
I hele det tidsrum har jeg været tørstig, og haft lyst til et glas vand, og msåke også lige en lille mandarin. Men har jeg rejst mig og gået de 5 meter ud til køkkenet for hente de relativt ukomplicerede forsyninger? - NEJ. Argh somebody shoot me. Og jeg har hverken svin eller tømmermænd.
Godt jeg snart falder i søvn. Og ja, det ender nok med sofaen for jeg kan ikke åbenbart ikke overkomme andet.

tirsdag den 10. november 2009

Party hard - study hard


Jah, billedet taler for sig selv høhø. Jeg har festet hårdt denne weekend og er stadig lidt ramt (hvorfor skal man have tømmermænd i flere dage når man er over 25 år?)
Ydermere har jeg mere end rigeligt at se til pt. på uni, så det kan næppe undgås at der bliver lidt stille på bloggen disse dage.
Skulle der alligevel komme indlæg så er det fordi jeg overspringshandler! (Og så har jeg ikke lovet for meget ;-)

torsdag den 5. november 2009

Nå, nå



Jeg kameraluder den lige (det sker så sjældent) - og videregiver hermed en varm anbefaling på dybderensende maske fra Origins. Urenheder be gone.
Godnat derude!

onsdag den 4. november 2009

Møgvejr ude...

...Betyder man kan hygge sig indenfor :-) Og jeg har endnu ikke været ude for en dør idag - har bare hygget og tusset rundet derhjemme med min søn, og vi har bl.a bagt en kage med det herlige navn "Died and went to heaven" Om lidt skal jeg lave glasur og så vil jeg se gyserfilmen "Unrest" på dvd mens jeg guffer kage og tyller kaffe.

Det var ellers planen jeg skulle have været ude at shoppelure idag, men det må vente.
Igår fik jeg dog lige hapset det nok så kendte bloggers item fra H&M



lørdag den 31. oktober 2009

Uge 48

Det lader til at uge 48 for mit vedkommende bliver en begivenhedsrig uge - Jeg har nemlig langt om længe (efter over 2 måneders planlægning) en tid hos tatovøren.
Det er også ugen hvor mine Vagabond Thelma-støvler OMSIDER kommer hjem til butikken hvor jeg i sin tid bestilte dem, og så er torsdag d. 26 nov. også i uge 48 - hvor mine elektroniske helte fra den franske duo AIR - spiller på Voxhall og jeg har naturligvis købt billet, yay!

Fredag skal jeg til julefrokost med alle mine yndlingsmennesker fra mit studie.
Og endelig så regner jeg også med at det er ugen hvor jeg igen skal i biografen og voldsavle over Robert Pattinson i New Moon.....Lad november gå kvikt!


fredag den 23. oktober 2009

Jeg tjalder rundt og ser smart ud...

For i aften skal jeg til Malk de Koijn koncert!
Har haft en psyko-stresset dag, med arbejde, frokostaftale, derefter videre og lave en quickie surprise attack på min bedste veninde der har fødseldag idag, derefter hente en anden veninde ved toget og på kaffe-date. Så vente jeg snuden hjem blot for at finde ud af at jeg havde en ordentlig stak bøger der skulle afleveres pronto - afsted på biblioteket med mig.
Hjem og støvsuge, tjekke fjæsen + mail, og nu skal jeg altså i bad inden svigermor + svigerfar kommer for at hente trolden, så mor & far kan komme i byen......stresssssss!
Og så er jeg slet ikke nået til what-the-hell-to-wear??


God aften derude!!

torsdag den 22. oktober 2009

Halløj! Blog Award


Superseje Astrid har givet mig en Blog Award - og jeg er da dødstolt over den begrundelse der fulgte med:
How About Nooo: "Jeg skreg af grin, da hun skrev om teenmokken, Kristen Stewarts hår. Derudover har hun bare en raffineret evne til at være sarkastisk på den der fede måde, som man ikke kan andet end beundre"

Reglerne for blog-legen er følgende:

-Indsæt en sang, som gør dig glad.
-Send videre til så mange du har lyst til.
-Skriv et par linier om disse bloggere, og hvorfor de gør dig glad.

Det med sangen er straks værre, for gør-mig-glad musik er måske ikke lige det jeg hører mest af normalerweise.
Medmindre jeg er fuld, og jeg vil altså gerne skåne jer for tysk schlager, men 80'er pop slipper I nu ikke helt for. Og så har jeg aldrig lært begrænsningens kunst, så når det nu skal være så får I sgu 4 sange, som gør mig knald-i-låget glad på en happy-go-lucky-agtig måde
:

Tears For Fears: En af de bedste sange der kom ud af 80erne:


Dandy Warhols:



Smash Mouth:


TV-2 : Bandet som har lavet sondtracket til den sjoveste tid i mit liv:


And now on to the important stuff -
Jeg vil videregive en blog award til 3 smukke ladies;


Nutellah - Tellah er en skidesød pige med både sej humor og stil, som jeg har været så heldig at møde irl et par gange - Jeg elsker at hun reflekterer over mere end bare mode på hendes blog, og så skriver hun jo pissegodt. (Undskyld mit latrinære sprog, du kan tåle det :-)

BonnieundKleider - Einfach Spitze! Mette deler min passion for alt der er tysk, og så har hun en rigtig cool rocktrashet stil

TigerakaChau: Jeg er vildt imponeret over hvor meget tøj Chaus klædeskab må rumme, og så er hun nok den flittigste flasher i blogland, hurra for det!

tirsdag den 20. oktober 2009

Uha Uha

Så kom der fjæs på, bare et lille bitte tiny billede -> ude i højre side, lige over "faste læsere"-boksen. Jeg skal nok lige vænne mig til at se mig selv der, synes eller Nadja Auermann gjorde et udmærket job med at repræsentere mig.
Jeg er jo ikke den store flasher, og da slet ikke fjæs, så vi starter i det små :-)