tirsdag den 31. juli 2007

Patricia D. Cornwell - Rovdyr



Den fjortende roman om retsmedicineren Kay Scarpetta fremstår desværre som en lidt tynd omgang. Historien er noget rodet og de mange detaljerede beskrivelser af lig i forrådnelse, obduceringer af hovedløse lig og udpenslinger af hvordan hjernemasse ser ud når det er splattet ud over en væg, er der desværre ikke særlig mange af denne gang. Man er som læser ellers godt forvænt når det kommer til Patricia D. Cornwell og har man endnu serien til gode, så kan man roligt regne sig selv for yderst heldig og med en stor læseoplevelse i vente.
Rovdyr får 3 ud af 6 stjerner.

Ting der er ufede lige nu....


  1. Vejret
  2. Vejret
  3. Vejret
  4. Vejret
  5. Kolde tæer som følge af vejret
  6. Bleg kulør som følge (ufølge?) af vejret
  7. Folk som brokker sig over vejret

Find evt. selv på flere........må jeg foreslå vejret?

torsdag den 26. juli 2007

Folk der ligner hinanden - Part 3









Trutmunden Fergie er kun et par mislykkede plastikoperationer og en god gang botox fra at ligne den uhyrlige vanskabning, society-fruen Jocelyn Wildenstein. Sidstnævnte er så skræmmende at selv elefantmanden ville løbe skrigende bort.

onsdag den 25. juli 2007

Pragtfuuuuld (eller Folk der er cool - Part 2)




Her i agurketiden lader det til at gud og hvermand har en mening om baronessen på Valdemar Slot. Caroline Fleming har selv valgt at blive filmet og få sit liv udstillet i TV2-programmet, som et led i en markedsføringsstrategi, der skal åbne folks øjne for det smukke sydfynske gods. Og derfor må hun naturligvis tage de hug der giver med oprejst pande. Men når folk kritiserer alt fra hendes affekterede måde at udtale ord på, eller himler op om at hun har hele 2 barnepiger, så er det sgu svært ikke at råbe lidt på Jante.
Jeg synes det er fedt at se, at selvom man er født med en guldske i røven, så kan man sagtens have humor og selvironi og også være taknemmelig for det liv man har. Hertil kommer en fuldstændig usnobbet tilgang til livet generelt. Jeg synes hun er herlig :-)

tirsdag den 24. juli 2007

Mari Jungstedt - Den du ikke ser


Det er mig en gåde hvorfor "Den du ikke ser" har solgt i over 200.000 eksemplarer i Sverige. Det virker som om Mari Jungstedt har øjnet en mulighed for hurtig succes og penge ved at lægge sig i kølvandet på alle de andre svenske krimisucceser, og det starter da også meget godt i bogen. Omdrejningspunktet er kvindemord med hævn som katalysator og selve plottet er der som sådan heller ikke noget at udsætte på. Problemet med bogen er bare at man aldrig rigtig kommer under huden på hovedpersonerne, der forøvrigt heller ikke tegner videre sympatiske.
Endvidere er bogen præget af et dårligt sprog og slutningen er decideret dårlig.
Det må blive 2½ stjerne ud af 6 herfra. Læs istedet Stieg Larsson eller Camilla Läckberg. Det er svenskere der kan deres håndværk.

Så 'der kage!



Forleden fandt jeg på nettet en opskrift på skildpaddekage, og da jeg jo er en værre kagegris måtte jeg naturligvis prøve at bage den. Jeg havde dog ikke ventet at skildpadderne ville forsvinde ned i dejen, som det ses på det færdige resultat. Kagen smagte iøvrigt helt og aldeles udemærket (bekræft Ina :-D)


Opskriften får I her:
100 g. margarine
300 g. mel
300 g. sukker
5 æg
3 tsk. kanel
3 tsk. vanillesukker
2 tsk. bagepulver
2 mellemstore bananer
12 miniskildpadder

Fedtstoffet røres blødt. Sukkeret kommes i, og begge dele røres til massen er let og luftig. Æggene røres i et af gangen.
Mel, kanel, bagepulver samt vaniliesukker blandes sammen og sigtes i, og det hele røres godt sammen til en let masse.
Bananerne moses og tilsættes.
Dejen kommes i en bradepande 25x30 cm og skildpadderne stikkes ned i kagen godt fordelt. Bages i 1 time ved 175 grader på nederste rille i ovnen.

Dobbelthager!


Dette billede er intet mindre end fantastisk! To store hager på et og samme billede, repræsenteret ved Robbie Rotten og Kronprinsesse Victoria. Mon de er til hage-træf?

Må man egentlig godt grine....



Når man læser at indenrigs-og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen er væltet på cykel?
Hvis man ikke må, så har jeg for alle tilfældes skyld fundet to yderst uheldige billeder af manden, så kan man jo sige det er derfor man griner af dummernikken.

lørdag den 21. juli 2007

Folk med store hager - Part 7



Skurken Robbie Rotten fra den skrækkelige børneserie "LazyTown" er den lykkelige indehaver af den vildeste hage jeg til dato har set. Den er så (heldigvis) heller ikke helt ægte, skuespilleren Stefan Karl som er inden i Robbie Rotten, fortæller at det tager op til 2 timer at påsætte hage-protesen. Det er iøvrigt en så kedelig procedure, at han plejer at falde i søvn.

fredag den 20. juli 2007

Anmeldelse af "Stenhuggeren"


Stenhuggeren er tredje roman fra Camilla Läckberg om mord og forbrydelser i den lille svenske flække Fjällbacka. Som i de 2 foregående romaner; Isprinsessen og Prædikanten, er der både et nutidigt og et fortidigt handlingsspor. Og det er den perfekte opskrift på en satans god krimi.
Kort fortalt handler historien om et barnemord og den fortælles ud fra alle medvirkendes synsvinkel, men mest fra politimanden Patriks og hans kommende kone Erica's.
Camilla Läckberg er endnu ikke helt på niveau med sin landsmand og kollega Stieg Larsson, men hun har ihvertfald potentialet. 5 ud af 6 stjerner herfra.

torsdag den 19. juli 2007

S.o.m.m.e.r


Se den nye video fra Tv-2 her
En rigtig god sing-along sommersang som kun Steffen Brandt kan lave dem

Harry Potter og Fønixordenen

*Spoiler-warning*
Felix og jeg var idag i babybio for at se den femte film i rækken af Harry Potter film. Og jeg må sige jeg er rigtig glad for at jeg som sædvanlig havde læst bogen inden. Der var godt nok meget der blev sprunget lidt hurtigt henover, selvfølgelig ville det være en umulig opgave at komme omkring alle bogens 900-og-noget sider, meeeen det er den tykkeste af bøgerne so far, og filmen er kortere end de andre film....Der var fx. slet ingenting om quidditch med i filmen, ej heller besøget på hospitalet hvor man møder Nevilles forældre og Glitterik Smørhår (det fedeste navn). Man er også sprunget let og elegant over Percy Weasley, Hermiones alfe-tøj, Interviewet med Harry i Ordkløveren, Harry og Cho's date i Hogsmeade, og hvad værre er, så bliver det i filmen fremstillet som om det var Cho der sladrede om fornødenhedsrummet.
Men ud over disse, ret kritisable punkter, så var filmen jo rigtig god, effekterne var som altid i top, og filmen formåede at holde spændingen undervejs. Men det kan altså ikke blive til mere end 4 ud af 6 stjerner herfra.

onsdag den 18. juli 2007

"Husk hvad blomster kan gøre"





Så står der lige pludselig et blomsterbud foran min dør med en meget smuk buket blomster.
Mange tanker flyver gennem mit hoved, Uuuuh det er spændende, hvem er det mon fra. Har Rune omsider oppet sig og købt blomster til mig? Har jeg vundet en konkurrence? Hemmelig beundrer? Men nej, de var fra verdens bedste veninde, til hendes yndlingsveninde; Mig :-)
1000 tak darling, jeg blev simpelthen så rørt og glad. Dejlig afslutning på en ellers helt almindelig dag.

Folk der er cool - Part 1


Hermione Granger (Emma Watson) er den sejeste karakter i Harry Potter-universtet.
Ikke alene er hun den kvikkeste og klogeste, men hun er bestemt også den kønneste. Selvom jeg må da sige at både Ron og Harry har vokset sig lidt pænere med årene. "When in doubt, go to the library, that's what Hermione does"(Citat: Ron Weasley) Hermione er den perfekte rollemodel, hun viser at selvom man er pligtopfyldende og intelligent, kan man samtidig også være en god og loyal ven, som ikke er bange for at slå en knytnæve i hovedet på de slemme drenge.

mandag den 16. juli 2007

Spring ud af skabet! - Part 2


Nu ved jeg godt at cand. scient. pol og journalist Lotte Hansen, kendt fra DR2-programmet "Jersild og spin" er gift und alles(med en mand), MEN, men men hun kan da kun være lezbot med de meget kraftige øjenbryn hun render rundt med. Hun ligner jo Frankensteins onde søster, det er da grotesk at de har fået lov til at brede sig så meget. Someone please stik den kvinde en pincet.

Peter Øvig Knudsen - Blekingegadebanden - Den danske celle


Så absolut en fremragende og nuanceret skildring af personerne bag Blekingegadebanden og deres historie, frem til de begår et af danmarkshistoriens største kup. Men også en interessant beskrivelse af venstrefløjen i 70erne og deres ideologier.
Peter Øvig Knudsen formår at holde læseren fanget fra start til slut og jeg må især rose den fascinerende måde han fremstiller hovedpersonerne på.
Jeg ser virkelig frem til anden del, som udkommer til november.
6 ud af 6 stjerner herfra.

torsdag den 12. juli 2007

Folk der ligner hinanden - Part 2



Bager-Ole, kendt fra TV2's Godmorgen Danmark og Lagkagehuset deler både smilehuller og pondus med den irske flødebolle Johnny Logan. Bemærk lige den fimsede måde sidstnævnte poserer på, yaiks.

tirsdag den 10. juli 2007

Folk (æhh...) med store hager - Part 6




Havtasken, også kendt som verdens grimmeste fisk, er udstyret med et meget bredt kæbeparti, faktisk lige så bredt som dens fladtrykte krop. I munden har den en masse små sylespidse tænder, der er smidt ind i kæften uden hensyntagen til at fisken er grim nok i sig selv, var det absolut nødvendigt at den også skulle døje med dentalhygiejniske problemer? Nå, Havtasken kompenserer for dens ugly udseende ved at være en sand delikatesse, det er dog kun halen og (man fristes til at sige, selvfølgelig) kæbepartiet der kan spises. Kendere betegner fiskens kød som værende fuldt ud på højde med hummerens.
Bon Appetit.

torsdag den 5. juli 2007

Folk med store hager - Part 5




18-årige Rumer Willis er om nogen en uheldig pige. Hun har da virkelig arvet de værste gener fra farmand Bruce og mor Demi Moore.
Der er ihvertfald ingen tvivl om, hvor den kæmpestore mastodant af en hage stammer fra.
Stakkels stakkels Rumer der så gerne vil være filmstjerne, hun kan da altid forsøge sig som Mr. Incredible!

onsdag den 4. juli 2007

Spring ud af skabet! - Part 1


Jeg skal lige understrege at denne kategori på ingen måde er fordømmende eller homofobisk, snarere tværtimod, så søger jeg at fremme accepten af homoseksualitet ved at give et kærligt lille puf, så den omtalte kendis kan få mod til at springe ud af skabet.

Første person i fedtefadet er skatteminister Kristian Jensen, alene det lidt klæbrige smil og det drengede ydre skriger af gay gay gay, men når man så erfarer at han kommer fra Herning, ja så er der ingen tvivl mere. Kom så ud af det skab Kristian!

tirsdag den 3. juli 2007

Folk der ligner hinanden - Part 1



Danmarks svar på lækkermåsen Jude Law er kendt som en rigtig charmør.
Hobbytenoren og damernes ven, Morten Messerschmidt fra Dansk Fjolseparti har da en vis lighed med den britiske skuespiller.
Den unge Messerschmidt har i øvrigt fundet kærligheden i den kun 26 år ældre bakkesangerinde Dot. Man kan da håbe hun kan lære ham at synge nogle ordentlige drukviser så.

Folk med store hager - Part 4



I Sverige har de Kronprinsesse Victoria.
Og hun er i besiddelse af en hage så stor at hun næsten er landfast med Danmark.
Selv da hun var skinny og anoretisk, var hendes hage på størrelse med Øresundsbron.
Som vi så til barnedåben smiler Victoria meget, ja hun er det hele taget ret beHAGElig...

søndag den 1. juli 2007

Mere dåb


Er jeg den eneste der synes den dåb var en lidt fesen omgang? Tre af navnene var jo stort set givet på forhånd. Og hvor var alle de prominente gæster? Vi blev bare spist af med Kronprinsesse Victoria og Hende Den Kedelige fra Belgien.
Næh, så vil jeg hellere gense Prins Felix' dåb, der er Roger Moore da i det mindste med. Men han er nok tabt for de kongelige gemakker efter Alexandras exit.
Til gengæld dejligt at se Prinsgemalen, som altid i fabelagtigt strålende humør. Og okkerfarvet jakkesæt.

Isabella? How about nooooooooo!



Aj kåm lige ån Frede og frue?
Når jeg hører navnet Isabella så tænker jeg altså på en hest.
Og til den navneforsker der efter dåben udtalte "Isabella er et eksklusivt navn"
-Hvad eksklusivt er der lige ved et navn der ligger nr.21 på top 50?